|
Ved Rødbyhavn, kun et stenkast fra Østersøen ligger Danmarks største Badeland, tæt på færgerne til Tyskland.
Det subtropiske vandland med boblebade, vandrutschebaner, børnepools og bølgeskvulp i 30 graders varme, nu også integreret med nyt udendørs bassin, fører tankerne hen til et sted under de varme himmelstrøg.
Familierne kommer til at bo i eget hus med hyggelig funktionel indretning med spiseplads, fransk køkken med køleskab, komfur/kogeplader og miniovn og satellit-tv. Badeværelserne har bruseniche, og feriehusene har egen terrasse ud til grønne områder med legepladser m.v.
Centeret har mange muligheder for aktiviteter og arrangementer såvel indendørs som udendørs. Nogle er gratis andre skal der betales for. Adgang til Badeland og Monky Tonky Land er gratis når man bor i Lalandia. Førstesalen i Monky Tonky Land er indrettet til sanserum for de mindste børn op til 4 år.
Praktisk:
Opholdene varer 7 dage. Prisen afhænger af familiens størrelse (se bag på ansøgningsskemaet) Prisen inkluderer befordring, indkvartering, linned, fuld aftenforplejning inkl. drikkevarer, aktiviteter og udflugter.
Morgenmad / Frokost
Hver familie spiser i sit eget hus. Startpakke til morgenmad og frokost forefindes i huset ved ankomst. Familien skal selv supplere startpakken i løbet af ugen.
Aftenforplejning
Der spises i Digehuset alle dage på nær lørdag, hvor der serveres Pizzabuffet i Pizzeriaet.
Forslag til mulige udflugter
Knuthenborg Park & Safari, Middelaldercenteret ved Nyk. F., Automobilmuseet ved Aalholm, Russiske ubåd i Nakskov, Grøn verden, Museumsbanen til Bandholm, gokart banen
|




Se mere på www.lalandia.dk |